Bjarne Bruun Jensen og Jeppe Læssøe

Epokeskift efterlyses


”Pædagogiske principper for UBU – er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling noget andet og mere end udvidet miljøundervisning?” Det forsøgte Bjarne Bruun Jensen og Jeppe Læssøe, begge fra Danmarks Pædagogiske Universitets (DPU) Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, at svare på.
Bjarne Bruun Jensen er professor på Institut for Curriculumforskning, DPU, mens Jeppe Læssøe er lektor på Institut for Pædagogisk Antropologi, også DPU.

Pædagogiske principper
Bjarne Bruun Jensen lagde ud med at præsentere en række pædagogiske principper. For det første er deltagelse en forudsætning for ejerskab. Om det sagde Bjarne Bruun Jensen, at hovedudfordringen er at finde et alternativ til top down, uden at det bliver bottom up.
For det andet må handling og forandring integreres i den pædagogiske proces. Bjarne Bruun Jensen understregede, at handling ikke bare er lig aktivitet: ”Det handler fx ikke bare om at måle iltindholdet i en å. Det handler i stedet om at finde ud af, hvordan vi kan forbedre vandkvaliteten.
Det tredje princip var kompetence. ”Der skal handlekompetence til at kunne påvirke levevilkår. På kort sigt. Og måske især på længere sigt,” lød det fra Bjarne Bruun Jensen. Samtidig fastslog han, at det i løbet af tiåret er nødvendigt at udvikle, operationalisere, dokumentere og evaluere.
Det fjerde princip, som Bjarne Bruun Jensen præsenterede, var knyttet til indhold: ”Et skift fra EE til ESD handler også om indhold. Der er i dag økonomiske og sociale dimensioner i BU – og derfor er der også ændringer til indholdet.” Bæredygtig udvikling handler altså om miljø, økonomi og sociale forhold. Og vi er nødt til at argumentere for det i vægtningen af de tre dimensioner. Fx argumentere for, at miljøet og ikke økonomien er vigtigst. Bjarne Bruun Jensen forklarede det med at henvise til en af konferencens øvrige talere: ”Carl Lindberg talte om miljø i en socialøkonomisk kontekst. Her er der prioritering. Men en vigtig pointe er, at det ikke er miljøet per se. Vi skal argumentere, og vi må diskutere grænser.

Spisefrikvarterernes storhedstid
Herefter tog Jeppe Læssøe over. Det gjorde han ved at forklare, hvordan principperne for bæredygtig udvikling må følge historien: ”Form, indhold, pædagogik med videre må tage hensyn til, at samfundet og problemerne ændrer sig over tid. At vi går ind og ud af epoker.” Der har derfor også været flere epoker med forskellige overskrifter i folkeoplysningen om miljø i Danmark.
Et eksempel var miljøproblematikken. Den var ”in” i 70-erne, men har været sværere at afsætte senere, da fokus skifter. Jeppe Læssøe holdt en gammel bog fra organisationen NOAH op som eksempel. ”Der er ingen billeder på forsiden, men til gengæld en lang titel. Alligevel kunne man dengang sælge den i spisefrikvartererne. Fordi tiden var en anden.
Efter miljøproblematikken blev atomdebatten den toneangivende. Og i 80’erne kom igen nye bevægelser, naturfredningsforeninger, Greenpeace etc. Der var ikke meget med deltagelse pga. nye vilkår. Det var blevet en professionaliseret miljødebat. Og ngo’erne aktiverede ikke til folkehandling. Derefter fulgte en epoke fra slutningen af 80’erne til op i 90’erne, hvor regeringen søgte folkeoplysning med grønne guider, den grønne linje, vor fælles fremtid m.m.
I dag er der tale om afmatning uden fornyelse,” konstaterede Jeppe Læssøe. ”Der er ingen tegn på, at vi er i ny epoke. Den nuværende regering lukkede flagskibet, den grønne fond, i 2001 uden at starte et alternativ op. Og miljøorganisationerne har ikke rejst sig imod denne udvikling. Interessen er faldende.” Jeppe Læssøe mente derfor, at der med tiåret nu må ske noget nyt og toneangivende. Et epokeskift.

Konfrontation af konflikten
Jeppe Læssøe gav nogle bud på nye principper. Det første var at skabe folkeoplysning om bæredygtig udvikling. ”Der er i dag en miljøcentreret måde at se bæredygtig udvikling på. Men det går ikke ud på at skulle komme med svarene. Bæredygtig udvikling er en proces, og folkeoplysning er det, der faciliterer processen. Vi skal ikke bare skabe et samfund, så vi overlever,” lød den uddybende forklaring fra Jeppe Læssøe.
Det næste princip gik ud på at lægge vægt på forholdet mellem det lokale og det globale. Med det mente Jeppe Læssøe, at vi skulle væk fra en laissez-faire-indstilling og over til noget, der giver folk et modspil. ”Det lokale skal kobles med det globale. Mange løsninger ligger ikke på det lokale niveau – det er mere oplagt med regional eller national styring,” sagde han og bemærkede, at globaliseringen og internettet er koblingsfaktorer.
Hvordan motiverer vi?” spurgte Jeppe Læssøe. Med dette spørgsmål nåede han frem til at præsentere det tredje princip: Vi skal bevæge os fra at betragte konsensus som drivkraft til at bringe modsætninger i produktivt og praktisk spil. ”Den motiverende kraft skal findes. Vi må forholde os til, at der godt nok er mange grønne, men at der også er mange erklærede ikke-grønne,” uddybede Jeppe Læssøe. Han tilføjede, at der skal mere perspektiv til at bringe forskelle i holdninger i spil.
Skal vi fx forholde os til den sikre viden, som Bjørn Lomborg mener? Ifølge Jeppe Læssøe er Lomborg oplagt til folkeoplysning. Han mente også, at konferencen var et oplagt arrangement til at finde ud af, hvad vi er uenige om. Til at konfrontere konflikten i stedet for at finde den mindste fællesnævner i forhold til enighed.

Ingen patent på sandheden
Jeppe Læssøes fjerde princip var at gå fra folkeoplysning til erkendelse: ”Vi skal bevæge os væk fra, at der er en sikker viden, som vi kan fortælle om i folkeoplysning. I stedet skal vi erkende, at der er meget usikkerhed. At der er mange spørgsmål knyttet til bæredygtig udvikling, og at det implicerer en vis usikkerhed og risici.” Ingen har ifølge Jeppe Læssøe patent på løsning og sandhed – heller ikke folkeoplysningen. Vi er nødt til at handle på risikable vilkår og til at fokusere på håndtering af usikker viden og dilemmaer.
Det sidste princip, som Jeppe Læssøe foreslog at basere tiåret på, handlede om at bruge mediatorer og ikke miljøagenter. Med mediatorer mente han dem, der netværker og bringer folk med forskellige interesser sammen: ”Der er brug for netværker. I øjeblikket uddanner Malmø og Københavns Kommune demokratikonsulenter, og på DPU findes der nu en ’Master in ESD’.”
Jeppe Læssøe opfordrede senere på konferencen til, at der bliver lavet en strategi for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i Danmark. At der bliver oprettet en markedsplads på nettet med 20-30 emner til debat. Og at der bliver etableret en kritikergruppe som modspil til det grønne segment, som hovedparten af konferencens deltagere sandsynligvis tilhørte.

Kilde:
Bjarne Bruun Jensens og Jeppe Læssøes oplæg fra konferencen ”Vi må lære, hvis jorden skal bære”, marts 2005.

Tilbage

 

Bjarne Bruun Jensen

 

Jeppe Læssøe

 

Se også:

PowerPoints fra Jeppe Læssøes oplæg (pdf): ESD historie og bud

 

DPU's hjemmeside

Made by Syneo