Birthe Zimmermann

Det handler om motivation


Verden ændrer sig med dem, vi er, og den tid, vi lever i,” sagde Birthe Zimmermann, lektor ved Amtsgymnasiet i Sønderborg, som optakt til sit oplæg med titlen ” Fra Miljøundervisning til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling”. Dernæst stillede hun dette spørgsmål til salen: ”Hvad er vores største miljøproblem i dag?” Pudsigt nok var der ingen i salen, der svarede med et konkret eksempel. Svarene var mere svævende såsom forurening af vores tænkning, vores livsstil og vores indstilling. De gik på den måde bag om spørgsmålet og ned til ”ondets rod” så at sige. Men der faldt også en bemærkning om, at sådanne spørgsmål kan være farlige at stille, da de let ender i en Lomborg-diskussion. Det formåede salens tilhørere åbenbart at sætte sig ud over.

Miljøundervisning kontra Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Miljøundervisning er meget smalt,” sagde Birthe Zimmermann, ”men man er nødt til at være meget faglige i gymnasiet.” Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er derimod meget bredere og meget mere komplekst. Og Birthe Zimmermann stillede sig tvivlende over for, om der overhovedet findes nogen i verden, der kan svare på, hvad vi skal kunne.
Emner som ”optimal forurening”, hvor man ud fra cost-benefit-analyser finder ud af, hvad der bedst kan betale sig, er ikke noget, Birthe Zimmermann kan forholde sig til.
Miljøundervisningen handler om, hvordan vores aktiviteter påvirker miljøet, mens Uddannelse for Bæredygtig Udvikling fokuserer på konflikterne mellem vores forskellige mål.
Jo mere man lytter til andre, jo mere ydmyg bliver man i forhold til at give enkle forklaringer på komplekse problemer,” sagde Birthe Zimmermann. Man bliver med andre ord ydmyg over for løsninger til noget, der ikke er simpelt at løse.

Ikke sexet
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er ikke sexet,” fastslog Birthe Zimmermann. Eleverne tænder ikke på det, fortsatte hun og indrømmede, at hun havde givet op over for begrebet. I hendes øjne er det langt mere frugtbart at stille spørgsmål som ”hvad spiser du til jul?” og derfra bevæge sig videre til de store spørgsmål. ”Man skal kunne forstå det lokale, før man kan forstå, hvad der sker ude i verden,” sagde hun.
Den gamle form for miljøundervisning, hvor eleverne blandt andet fik et stort artskendskab, eksisterer ikke mere. Miljøundervisning handlede oprindeligt om biodiversitet og biologisk mangfoldighed, mens Uddannelse for Bæredygtig Udvikling omfatter både kulturel, social, økonomisk og biologisk mangfoldighed. I miljøundervisningen fik eleverne tidligere kendskab til dyr og planter, hvor eleverne i dag har en meget lille almen viden på dette punkt. I dag handler miljøundervisningen om forurening og katastrofeøkologi.

De vigtige netværk
Der findes flere netværk for børn og unge, sagde Birthe Zimmermann og nævnte blandt andet Muvin, Baltic Sea Project og Young Reporters. Og netværkene er uhyre vigtige, slog hun fast.
Målet for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er god livskvalitet i dag og for kommende generationer,” står der i bogen ”Baltic21”. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling skal altså motivere til at ændre livsstil. Det er, som salens tilhørere jo så rigtigt var inde på i starten, vores leve- og tænkemåde, der er et problem. ”Men i sidste instans handler det om motivation”, sagde Birthe Zimmermann og fortsatte: ”Og det er en reel demokratisk opgave.”
Eleverne af i dag kender ikke forskel på forskellige videnskabelige metoder, men ”de er glade for at formidle til andre, og deri ligger en meget stor drivkraft,” afsluttede Birthe Zimmermann.

Kilde:
Birthe Zimmermanns oplæg fra konferencen ”Vi må lære, hvis jorden skal bære”, marts 2005.
Made by Syneo