William Scott

Tag for alvor miljøbegrebet alvorligt!


William Scott, professor ved Department of Education på University of Bath i England, lagde ud med at sige, at Uddannelse for Bæredygtig Udvikling har flere faldgruber. For det første er det et bredt begreb, der kan læses forskelligt afhængig af, hvem der har brillerne på. For det andet er der bred skepsis om ordet ”for”, idet uddannelse ikke skal være for bestemte sociale processer, men jo nødvendigvis må være for noget. Faren er, at uddannelse ses som en instrumental proces – et redskab. Det er i den sammenhæng også vigtigt, at man ikke støtter sig for tungt til eksperterne.

Hvad er bæredygtig udvikling?
Ifølge Brundtland-rapporten er bæredygtig udvikling med Scotts ord: ”A process of change with the future in mind.” Men hvilken slags bæredygtig udvikling er det så, UNESCO taler om i forbindelse med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? UNESCO fokuserer mest på social uretfærdighed og mindre på miljøet. Men i William Scotts øjne er konceptet om miljøbegreber fundamentalt: ”Mennesker tilpasser sig kontinuerligt til et ikke-menneskeligt miljø,” sagde han og fortsatte: ”Mennesker må altså lære i forhold til dette, det vil sige lære at leve inden for de miljømæssige begrænsninger, der er givet.
Scott så tydelige modsætninger i UNESCO’s ønske om på den ene side at respektere menneskerettighederne og på den anden side at beskytte jordens økosystemer. UNESCO ønsker at opnå balance og respekt med hensyn til det sociale og økonomiske i forhold til miljøet. ”Men dette,” sagde Scott, ”kan kun foregå på baggrund af en teori om miljømæssige begrænsninger.” Med andre ord er det ikke muligt at forstå bæredygtig udvikling, hvis man ikke forstår de økologiske processer.
Og han fortsatte: ”Der vil ikke være social og økonomisk bæredygtighed, hvis der ikke er miljømæssig bæredygtighed.” UNESCO nævner kun ordet ”begrænsninger” i forbindelse med økonomi, men har dog erkendt, at ”det naturlige miljø indskrænker vores sociale og økonomiske valg.” William Scott efterlyste mere klarhed af denne type i UNESCO-dokumentet, fordi det er argumenter som dette, der har en chance for at nå ud til og blive forstået af målgrupperne for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. ”En bæredygtig verden er ikke kun en verden med retfærdighed og samarbejde. Det er simpelthen ikke muligt,” fastslog han. Når UNESCO skriver, at ”den økonomiske og sociale udvikling skal balanceres med hensyntagen til miljøet og forvaltning af naturlige ressourcer,” vil det uvægerligt give tabere.

Hvilken slags uddannelse?
Hvilken type læring er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling så? UNESCO’s beskrivelse svarer til, hvad alle ville sige var god uddannelse. Mange er bekendt med det, men det er meget lidt specifikt.
Det er dog muligt at være mere specifik. William Scott gav dette eksempel: ”Uddannelse for Bæredygtig Udvikling må tage miljøbegrebet alvorligt og få folk til at tage kritisk stilling.” Han fortsatte med at sige, at hvis man fx ser på klimaændringerne, så må Uddannelse for Bæredygtig Udvikling øge folks forståelse af miljøændringerne og menneskers påvirkning af biosfæreprocesserne. Den må øge deres bevidsthed om, at brugen af politiske processer kan vise, hvordan vi alle kan prøve at leve godt uden at kompromittere biosfæren og fremtiden. Ellers er der noget galt.

Universiteternes rolle
Ifølge UNESCO spiller universiteterne en vigtig rolle i forbindelse med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Men det britiske Higher Education Funding Council så sig pludselig fanget mellem regeringen og rasende universiteter, da de udsendte deres handlingsplan for bæredygtig udvikling til de højere uddannelser. Universiteternes vrede skyldtes, at de nu skulle være medvirkende til at fremme bæredygtig udvikling. Deres modargument var, at universiteternes rolle er at udvikle bedre undervisning og bedre forskning. William Scott så tydeligt, at Uddannelse for Bæredygtig Udvikling her var blevet præcenteret forkert – at det ikke var lykkedes at vise universiteterne, at der i bæredygtig udvikling faktisk ligger mulighederne for at forbedre institutionerne. ”Måske havde det her været bedre at sige: ’her er noget, der kan forbedre din undervisning og dine elevers indlæring’,” sluttede han.

Hvilket slags tiår?
Vi må væk fra, at læring kun er vigtigt, når nogen har sagt, hvad vi skal lære,” sagde Scott og fortsatte: ”Hvis bæredygtig udvikling nogensinde vil komme til at ske, vil det være en proces, hvor læring foregår hele tiden.” Han præciserede dette ved at sige, at ”hvis læring kan ses som en social proces, der kan gøre vores oplevelse af fremtiden bedre, kan bæredygtig udvikling ses som en proces, der kan gøre den opstående fremtid miljømæssig sund og menneskelig beboelig, mens den opstår; gennem kontinuerlig, responderende læring, hvilket er menneskehedens mest karakteristiske evne.
I UNESCO-dokumentet citeres William Scott og hans kollega Stephen Gough for at have sagt: ”Ved at lære hele livet gør vi os i stand til at vælge det mest fordelagtige, som fremtiden udfolder sig,” men Scott og hans kollega fortsatte: ”Dette vil ikke føre til bæredygtig udvikling, men er snarere et bevis på, at bæredygtig udvikling foregår.”
William Scott afsluttede med at sige, at ”bæredygtig udvikling er en social læringsproces, der kan forbedre menneskelige forhold, samtidig med at den kan fortsætte i det uendelige uden at underminere sig selv.”

Kilde:
William Scotts oplæg på konferencen ”Vi må lære, hvis jorden skal bære”, marts 2005.

Tilbage

 

William Scott

 

Læs talen i sin fulde længde på engelsk (pdf)

 

Se også:

PowerPoints fra William Scotts oplæg (pdf): What sort of Education?

Made by Syneo