Åbningstale ved Lars Myrthu-Nielsen

Christiansborg d. 10. marts 2005

Mit navn er Lars Myrthu-Nielsen!

Jeg er glad for at kunne byde jer hjertelig velkommen til denne konference for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Vi har kaldt den en dansk åbningskonference og har med valget af Fællessalen som ramme for åbningen sendt det signal, at dette FN-tiår har en meget bred målgruppe. Faktisk alle danskere og alle vores medmennesker globalt. Men også et signal (til vores politikere) om, at det kræver politisk opbakning, mod og vilje, hvis FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling ikke skal ende med usynlighed og ingen forandringer.

Og det er jo netop forandring, det handler om. Forandringen fra en ubæredygtig levevis til en bæredygtig levevis. Og her har uddannelse en afgørende rolle. På denne konference skal vi have viden og input fra mange spændende oplægsholdere om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Men vi skal også selv dele af vores viden og komme med input – og sætte en netværksproces i gang i Danmark.

Øko-net har med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds tips- og lottomidler kunnet stable denne konference på benene samt en sideløbende folder- og plakatkampagne med information om tiåret.
Tak for støtten til det. Men der skal også lyde en tak til alle oplægsholderne, vi kommer til at møde, der med stor interesse og velvillighed har sagt ja til at bidrage til denne åbningskonference. Lad os håbe, at de med forskellige vinkler og fagligheder kan være med til at guide os fra et abstrakt begreb til konkret praksis.

Men vi er ikke alene om at begynde på arbejdet. Internationalt foregår der allerede en del, og det vil vi også komme til at høre mere om i dag. Men inden vi går i gang, vil jeg først overbringe en hilsen og erklæring fra 800 tænkere og udøvere af ESD fra 40 lande, der beskæftiger sig med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Det er Ahmedabad-deklarationen, som blev besluttet på sidstedagen af den første større internationale konference for ESD10, der blev afholdt i Gandhis by Ahmedabad i Indien.

I deklarationen, som er trykt og lagt ud på stolene, hedder det bl.a.:

”ESD viser et skift fra at se uddannelse som en leveringsmekanisme til erkendelsen af, at vi alle er elever såvel som lærere. ESD må finde sted i landsbyer og byer, på skoler og universiteter, i bestyrelseslokaler og ved samlebåndene, samt på ministrenes og embedsmændenes kontorer. Alle må vi slås med, hvordan man lever og arbejder på en måde, der beskytter miljøet, forbedrer social retfærdighed og fremmer økonomisk retfærdighed for nuværende og fremtidige generationer. Vi må lære at løse konflikter, skabe et omsorgsfuldt samfund og leve i fred”.

Jeg havde den gælde, med mandat fra 92-gruppen, at kunne deltage i konferencen. Det var en kæmpe oplevelse, der gav masser af nye spændende netværk. Med mig bragte jeg disse to skulpturer, som jeg afslutningsvis lige vil præsentere:

Skulpturen hedder Balanceakten, er skabt af billedhuggeren Jens Galschiøt og skal bruges for at skabe større årvågenhed for FN-tiåret. Disse er to modeller. Skulpturerne vil svaje frem og tilbage på toppen af masterne, og det vil se ud som om, de konstant er i fare for at miste balancen og falde ned eller knække masten. Kulfibermaterialet vil imidlertid rette sig op til lodret position igen og være i balance. De symboliserer hårfin balance. Kommer de til at lave en lille uovervejet bevægelse, falder de ned og slår sig ihjel. Kun ved konstant at kompensere for ubalancen kan de holde sig i balance på spidsen af masten. Det er netop denne ’balance kontra ubalance’, der er vigtig at integrere i uddannelserne.
Der er endnu ikke sat dato for offentliggørelsen af den endelige skulptur, der bliver 20 meter høj, men målet er at bruge dem i international sammenhæng, hvor de globalt stilles op mange steder. Fx på uddannelsessteder.

Og lad os så komme i gang og få markeret starten på FN-tiåret i Danmark – og så kan vi jo samtidig glæde os over, at uddannelse er gået hen og blevet et høj-politisk område. Spørgsmålet er så, om vi kan få ESD på dagsordenen, fx med et mål om at få afsat regulære udviklingsmidler, eller om det hele drukner i en diskussion om flere tests og visionerne om at gøre Danmark til det mest konkurrencedygtige samfund.

Tilbage

 

Balanceakt

 

Se også:

Ahmedabad-deklarationen

Made by Syneo