Anders Bondo Christensen

Konkurrencedygtig formålsparagraf


Bæredygtig udvikling er noget godt. Hvem ville gå imod? Alle ville sige, at de går ind for det - og hvis det kan betale sig, vil selv Lomborg gøre det. Det er et plusord. Men forudsætningerne for at løfte opgaven er ikke de mest optimale. Vilkårene i uddannelsessystemet har gjort det svært.”
Sådan indledte Anders Bondo Christensen, lærer og formand for Danmarks Læreforening, sit indlæg om, hvordan vi i uddannelserne kan reflektere, debattere og handle i forhold til en bæredygtig udvikling.

Rodløs ungdom
Den største udfordring lige nu var ifølge Anders Bondo den store rodløshed, som mange unge kommer til at forlade folkeskolen med. For det betyder, at de melder sig ud af debatten i stedet for at melde sig ind. Derfor skal vi sikre os, at de forlader skolen med personlig udvikling.
Vi har verdens bedste formålsparagraf,” konstaterede Anders Bondo. Folkeskolens formålsparagraf (§ 1, stk. 2 og 3) kan give en ny generation, der tør tage ansvar. Men i øjeblikket går signalerne i en helt anden retning – det handler om at være konkurrencedygtig i forhold til andre lande og andre skoler. I de partipolitiske programmer i sommer fastslog Venstre og De Konservative for eksempel, at viden er fundamentet for konkurrencedygtighed, vækst etc. ”Måske,” bemærkede Anders Bondo, ”men det er ikke det, der står i formålsparagraffen!

Politik i strid med formålsparagraf
Anders Bondo Christensen mente dog ikke, at den nuværende formålsparagraf er i modstrid med at skabe et konkurrencedygtigt samfund. Tværtimod! Det handler mere om, at de politiske tiltag er i modstrid med formålsparagraffen. Fx den øgede brug af tests. Tests skaber elever, der er gode til tests. Men de sikrer ikke elever, der kan tage ansvar. Og tests giver ikke engagerede lærere, der skal sikre engagerede elever. Det nye regeringsgrundlag flytter fokus fra indhold til det, man kan måle og veje. Dermed flyttes fokus også fra formålsparagraffen.
Anders Bondo understregede i en selvironisk kommentar rettet mod KL og kommunalbestyrelser, at han med sin kritik af tests ikke havde sagt, at elever ikke skal lære noget. Han underbyggede samtidig sin skepsis med, at de økonomiske vismænd for et halvt år siden sagde, at politiske tiltag om bl.a. flere tests og øget faglighed vil kræve ændringer i formålsparagraffen. Det er en afgørende diskussion at tage, fastslog Anders Bondo Christensen.

Meningen med livet
I den efterfølgende debat sagde Anders Bondo Christensen, at han så det som et problem, at man skelner mellem sociale og faglige kompetencer. Han bemærkede samtidig, at ingen af dem i øvrigt er nævnt i formålsparagraffen. ”Uddannelse er for børnenes skyld – så skal de også lære noget. Vi skal møde dem med viden og styrke naturfagene. For der er stor forskel på at læse og tænke om naturen kontra at opleve den,” sagde Anders Bondo Christensen og citerede derefter Jørgen Husted fra Århus Universitet: ”Hvad skal vi med alverdens kundskaber, hvis vi ikke kan finde meningen med vores liv?
Dominique Bouchet tilføjede, at skolens opgave ikke er at svare på, hvad man vil med sit liv, men at gøre én i stand til at forholde sig til spørgsmålet. Og at tydeliggøre, at ikke alle spørgsmål kan besvares entydigt. Bouchet havde inden da understreget, at der er brug for klodshanstyper. For elever, der brænder af nysgerrighed.

Kilde:
Anders Bondo Christensens oplæg på konferencen ”Vi må lære, hvis jorden skal bære”, marts 2005.

Tilbage

 

Anders Bondo Christensen

 

Se også:

Danmarks Lærerforenings hjemmeside

Made by Syneo