Miljøundervisning eller miljøkampagne?

Skolers brug af miljøorganisationer og energiselskaber i undervisningen rummer et stort pædagogisk potentiale. Men samarbejdet trænger til et kritisk eftersyn. Eleverne risikerer for eksempel at blive bærere af aktørernes budskaber, fordi de præsenteres for kampagner i stedet for undervisning, fremgår det af ny bog.

Stadig flere miljøorganisationer og energivirksomheder ønsker at samarbejde med folkeskolen om undervisning i energi. Det sker blandt andet ved at tilbyde skoler gratis undervisningsmateriale og ekskursioner.
Ifølge et forskningsprojekt fra Danmarks Pædagogiske Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har samarbejdet et stort potentiale, fordi det kan gøre uoverskuelige, globale miljøspørgsmål til konkrete, motiverende og handleorienterede forløb.
Men skolerne skal forholde sig mere kritisk til de eksterne aktørers tilbud. Blandt andet skal skolelærerne gøre mere for at fremme elevernes forståelse for de særinteresser, som miljøorganisationer og energiselskaber repræsenterer.

Det fremgår af forskningsprojekt ledet af lektor Monica Carlsson fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og lektor Birgitte Hoffmann fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
De to forskere har bidraget til antologien ”Samarbejde om bæredygtig udvikling”, der er aktuel på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
I bogen beskriver Monica Carlsson og Birgitte Hoffmann skolers samarbejde med syv aktører: Eksperimentariet, Elmuseet, Energihuset, Grønt Flag – Grøn Skole, NESA, Skolernes EnergiForum og Shell.

Søgende lærere
Ifølge Monica Carlsson og Birgitte Hoffmann giver det undervisningen et grønt indhold og skaber inspiration og afveksling, når skoleklasser gratis – eller for små midler – kommer på besøg hos energiselskaber eller interesseorganisationer.
Det har de eksterne aktører opdaget for længst.
”Nogle af de eksterne aktører er meget bevidste om, at der er behov for materialer og undervisningstilbud på området. Desuden er mange lærere søgende og føler, at de mangler noget. Typisk er det lærere, som underviser i natur/teknik uden at have det som liniefag. Der er med andre ord et marked, hvor aktører kan profilere sig over for skolen – og det er der rigtig mange, der gerne vil,« siger Birgitte Hoffmann.

Koster ikke en øre
I evalueringerne fremhæver flere lærere, at skolens midler til undervisningsmaterialer er små, og at gratis eller billige tilbud om materialer eller besøg er nødvendige. En lærer siger for eksempel om valget af Nesa’s tilbud: ”Vi har altid sagt ja til alt sammen... Det kostede ikke skolen en øre – og så sparer vi jo en masse penge, for de har jo alle materialerne med”.
En lærer fortæller om en 7. klasses besøg hos et andet energiselskab:
”Det er et show, vi kommer til. Vi bliver inviteret, og de betaler bustransporten frem og tilbage – det er en fin tur”

Børn som miljøagenter
Et af problemerne med skolers brug af eksterne aktører er, at eleverne risikerer at blive bærere af aktørernes budskaber. I stedet for rigtig undervisning bliver eleverne udsat for adfærdskampagner rettet mod for eksempel energibesparelser.
Ifølge forskerne bør samarbejdet i højere grad være baseret på anerkendelse af aktørernes legitime, men særlige interesser.
”Nesa og Shell fremstiller for eksempel sig selv som producenter, der via teknologi bidrager til at løse energiproblemer i samfundet. Men de glemmer at pege på, at de har økonomiske interesser, som bidrager til problemerne. Vi mener, det ville kvalificere undervisningen, hvis lærerne støttede eleverne i at stille spørgsmål såsom: Hvad er det her for en type aktør? Hvorfor handler de, som de gør? Hvad er det, de vil have os til?” siger Monica Carlsson.

Behov for med- og modspil
Monica Carlsson og Birgitte Hoffman mener ikke, at eksterne aktørers bidrag til energiundervisningen skal undgås, eller at aktørerne skal nedtone deres budskaber for at efterligne skolernes almindelige undervisning. Tværtimod.
”Kvaliteten ved de eksterne aktører er netop, at de kommer med andre synsvinkler end dem, som i forvejen er repræsenteret i skolen. Men de skal have det nødvendige kritiske, modspil fra skolerne,” forklarer Monica Carlsson.
Hun siger, at samarbejde med eksterne aktører stemmer overens med en moderne demokratiopfattelse, hvor deltagelse ikke kun finder sted i repræsetative forsamlinger som elevråd eller skolebestyrelse.
”Elever finder sig bedre tilrette i en netværksstyret ramme præget af lokale og konkrete svar på problemstillingerne og hvor de kan henvende sig direkte til de involverede aktører. Et samarbejde som for eksempel ’Grønt Flag – Grøn Skole’ giver eleverne viden og erfaringer med at handle. Det er undervisning med høj autenticitet, og det er motiverende for eleverne, fordi de stilles over for rigtige miljøproblematikker, som de skal forsøge at løse. Det kan være problematisk at belønne elever for at opnå bestemte miljømål. På den anden side betyder det, at eleverne oplever, at arbejdet giver et konkret udbytte,” siger Monica Carlsson.

---
Projekt "Undervisning om energi" er et samarbejde mellem Faggruppen for Bæredygtig Udvikling ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Forskningsprogram om Miljø- og sundhedspædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

De ti kapitler i antologien "Samarbejde om bæredygtig udvikling" er skrevet af medarbejdere tilknyttet projektet ’Undervisning om energi’.
Bogen henvender sig til energiselskaber, græsrødder, lærere, forskere og andre interesserede.

Monica Carlsson kan kontaktes for kommentarer på 88 88 91 22, monica@dpu.dk

---
"Samarbejde om bæredygtig udvikling. Perspektiver på samarbejde mellem skole og eksterne aktører". Af Monica Carlsson og Birgite Hoffmann (red.)
Er udkommet på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag,
190 sider, pris 168 kroner (eksl.moms) + porto. 210 kroner (inkl. moms) + porto.
Bogen kan købes ved henvendelse til Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Publikationssalget, Postbox 840, 2400 København NV
bogsalg@dpb.dpu.dk
Den kan også bestilles via forlagets hjemmeside: www.dpu.dk/forlag

---
Presseeksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til Lise Jeremiassen, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 88 88 90 54, lije@dpu.dk

Made by Syneo