Tysk indsats for FN-tiår

Bæredygtig udvikling handler om at skabe betingelser for det gode liv for os alle, både nutidige og fremtidige generationer. Det handler om at lære de værdier, adfærdsmønstre og livsstile, der kræves for at dette kan blive en realitet. FN’s generalsekretær Kofi Annan kalder det ”vores største udfordring i det nye århundrede”: ”at tage en idé, der syne abstrakt – bæredygtig udvikling – og gøre den til en daglig realitet for alle mennesker på jorden”. FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er et seriøst forsøg på at løfte denne store udfordring.

 

Den politiske baggrund

I Tyskland har man valgt at tage tiåret alvorligt fra begyndelsen. Tyskland har i forvejen tradition for at arbejde seriøst med bæredygtighedsbegrebet og Agenda 21 og sidder blandt andet som medlem af FN’s bæredygtighedskommission (UN-CSD), hvor Danmark også tidligere har været medlem. Tiåret havde således bred politisk opbakning allerede fra begyndelsen.

I 2000 vedtog den tyske Forbundsdag en resolution om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. To år efter, i 2002, præsenterede Forbundsministeriet for Uddannelse og Forskning (BMBF) på baggrund af resolutionen den første rapport fra Forbundsregeringen om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, hvor fremskridtene i de forskellige uddannelsessektorer i perioden 1997-2001 blev opsummeret.

 

Tysk Nationalkomite

Den tyske UNESCO-nationalkommission tog i 2003 det første skridt mod gennemførelsen af tiåret i Tyskland og vedtog ”Hamborg-erklæringen”, der formulerer de centrale mål for tiåret i Tyskland. Her anbefalede de blandt andet, at man etablerede en ”alliance for læren om bæredygtighed” (”Allianz Nachaltigkeit Lernen”). Formålet med alliancen er at bringe så mange aktører og interessenter sammen som muligt ud fra den betragtning, at Uddannelse for Bæredygtig Udvikling ikke er noget, man kan diktere fra oven, idet det mest fundamentale princip for bæredygtig udvikling er decentralisering – vi kender jo alle sloganet ”Tænk Globalt – Handl Lokalt”. Det handler altså i høj grad om at samle så mange forskellige deltager i processen som muligt. Man nedsatte efterfølgende en Nationalkomite i maj 2004 til at føre de forskellige aktører sammen samt koordinere projekter og initiativer, så alliancen kunne blive en realitet. Komiteen skal desuden fungere som rådgivnings- og styreorgan i løbet af tiåret. Komiteen består af tredive eksperter og institutioner og er sammensat af repræsentanter fra alle uddannelsesområderne, ministerierne for uddannelse, udvikling og miljø, repræsentanter fra parlamentet og forbundslandene samt ngo’erne. Desuden er flere af massemedierne, hvilket er vigtigt, repræsenterede. Som formand for komiteen sidder Gerhard de Haan fra Freie Universität i Berlin. De Haan er professor i uddannelsesforskning og ekspert i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Komiteen arbejder fra et kontor i Berlin og man har desuden oprettet et sekretariat for tiåret i UNESCO-kommissionens hovedsæde i Bonn.

 

En national handlingsplan

1. juli 2004 stemte den tyske Forbundsdag for at påbegynde udviklingen af en handlingsplan for tiåret som del af Forbundsregeringens bæredygtighedsstrategi. Den tyske UNESCO-nationalkommission fik til opgave at koordinerer den overordnede proces, mens Nationalkomiteen fik selve opgaven med at udforme handlingsplanen.

Sommeren 2004 inviterede man derfor til møde ”om det runde bord” i Berlin. Over 300 personer, initiativtagere og organisationer reagerede på invitationen, hvilket viser, at der er stor, positiv opbakning om tiåret i Tyskland. Blandt de 300 interesserede blev ca. 100 udvalgt til at deltage i det første møde, der blev afholdt i november 2004. Det er meningen, at medlemmerne ved det runde bord skal skifte gennem hele den tiårige periode, selvom det også er muligt for medlemmerne at forny deres medlemskab, så der skulle være rig mulighed for at alle kommer til orde.

Samarbejdet mellem Nationalkomiteen og det runde bord resulterede i en ”National handlingsplan for Tyskland for FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling”, der blev præsenteret for offentligheden i januar 2005. Handlingsplanen opstiller fire mål eller udviklingsområder for aktiviteterne omkring tiåret i Tyskland: 

  1. Yderligere udvikling af konceptet omkring Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og bred spredning af gode praksiser 
  2. Skabe stærke bånd mellem individuelle deltagere og interessenter i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 
  3. Øge offentlig synlighed omkring Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 
  4. Styrke det internationale samarbejde

Hvert mål er yderligere uddybet i undermål, men man har med vilje lavet den overordnede handlingsplan meget bred, idet ti år er lang tid at sætte sig fast på ét bestemt mål og man ønsker en dynamisk udvikling af tiåret. Det skal være en åben proces. Handlingsplanen vil derimod blive revideret jævnligt og yderligere uddybet og konkretiseret i et målsætningsindeks. Mødet om det runde bord førte også til dannelsen af seks arbejdsgrupper, der hver især varetager en del af uddannelsessystemet. Kernen i arbejdsgrupperne består af medlemmer af ”det runde bord”, men alle aktører og interessenter opfordres til at tilslutte sig arbejdet. Arbejdsgruppernes opgave er blandt andet at komme med konkrete forslag til processen inden for deres område og at synliggøre tiårets aktiviteter i hele landet. ”Det runde bord” mødtes for anden gang i november 2005.

 

Målsætningsindeks

For at fastholde aktørerne og få nogle mere konkrete mål og aktiviteter for tiåret har man udarbejdet et målsætningsindeks som supplement til den nationale handlingsplan. Indekset giver en oversigt over tiårets forskellige aktører og interessenter – både offentlige, private, ngo’er mv. - og hvilke overordnede bidrag, hver enkelt har i sinde at deltage med indenfor de fire udviklingsområder og hvornår. For hvert bidrag er desuden formål og forventede resultater beskrevet. Indekset vil blive udvidet og opdateret løbende i løbet af tiåret, og hvert enkelt bidrag vil blive evalueret. På denne måde kan man målrettet styre processen med tiåret. Der er på nuværende tidspunkt beskrevet flere end 60 aktiviteter i målsætningsindekset og flere kommer hele tiden til. Samtidig opfordrer man alle til at bidrage med konkrete forslag og kommentarer.

 

Officielle tiårs-projekter

For yderligere at bidrage til synligheden kan individuelle projekter blive godkendt som ”Officielle Tyske Projekter for FN-tiåret”. Det er en jury under Nationalkomiteen, der tildeler titlen. Projekterne godkendes for to år ad gangen. I denne periode skal de præsentere sig selv for offentligheden som eksempler på god praksis og må bruge det tyske tiårs-logo. Der er 150 officielle tiårs-projekter i Tyskland pt.

 

Portal

Den tyske UNESCO-nationalkommission har desuden oprettet en portal for tiåret. Her kan man finde information om tiårets forløb i Tyskland og processen omkring den Nationale Handlingsplan. Man kan desuden følge Nationalkomiteens og arbejdsgruppernes arbejde, finde baggrundsmateriale og læse om de muligheder, der er for at tage del i tiåret.

Læs mere på www.dekade.org, hvor handlingsplanen også kan downloades på både tysk og engelsk. 

Tilbage

 

Made by Syneo